VESTLANDSREISE (Nils Kjær, 1909)

Nils Kjær (født 11. september 1870, død 9. februar 1924)

Vestlandsreise av Nils Kjær, er norsk skrivekunst av høyeste kvalitet. Nils Kjær var ytterst stilsikker og uttrykte sin fortellerglede klart og skarpt med humor og innlevelse. I dette essayet beveger han seg fra noen sommerdager i det tradisjonelle og gjestfrie, bjørnsonske, Norge i Hallingdal og over i det moderne fremtidsrettede Norge på Bergensbanen, med utenlandske turister og resturantvogner.

Det var i dette essayet han forteller om møtet med Vestlandsfanden, en beskrivelse som er overraskende moderne i sin psykologiske språkdrakt.

I.

Forrige gang jeg landet ved Gulsvik for at naa Bergen — det er nu en liden menneskealder siden — tog landeveien imod den reisende og maatte opvandres i hele sin taalmodige længde af den, som af iøinefaldende grunde ikke ønsket skyds. Hvad der dengang rørte mig dybt og nær forspildte min reise var hallingdølernes gjæstfrihed og mennesketillid. Paa den første gaard jeg overnattet i Flaa, hændte det sig, at folkene skulde til sæters tidlig den næste dag. Men de viste mig om kvælden, hvor jeg kunde finde mad og drikke, og de opfordret mig kraftig til at leve vel og stanse saa længe jeg lystet. Jeg takket og gik til ro. Den næste morgen, da jeg stod op, var gaarden som uddød, og husene stod søn­dagsstille efterladt om det sommergrønne tun. Jeg gik til skaalen efter ved og gjorde op varme og kokte kaffe. Men gav mig liden tid, for jeg var fuld af lyst paa vandring — jeg agtet mig høit op i Gol inden kvæld. Da jeg havde raket gløerne fra hver­andre, og medens jeg ventet paa, at gruen skulde svales, tog jeg huset i øiesyn. Alt var aabent og ulaast i stuer og stabur. Og hvad der med engang vakte min betænkelighed og omsorg var et skab med gammelt vakkert sølv, støp og tunge skeer. Sæt nu, tænkte jeg, at der kommer en omstreifer og forsyner sig fordomsfrit af al denne naive velstand. Jeg vilde aldrig kunne overleve det. Disse gode menneskers adelige tillidsfuldhed maatte ikke udsættes for nogen skuffelse. Jeg fik heller blive over en dag og passe huset . . . Timerne krøb langsomt hen, jeg fordrev enkelte af dem ved udendørs arbeide — hugget ved og prøvet forgjæves at lappe en raadden grind. Andre tilbragte jeg i den store lave stue, hvor et æld­gammelt slagværk pirket i tiden med mødige visere. Men den dagen gik . . .

Fortsett å lese «VESTLANDSREISE (Nils Kjær, 1909)»

Det sköna, glada Kopenhamn!

Teksten er hentet fra første del av kapittelet «Nordens Athen» i Lorentz Dietrichson memoarer, med den deilige og tidstypiske tittelen «Svundne tider : af en Forfatters Ungdomserindringer.  2 : Fra Upsala til Rom 1859-1862»1. Dietrichson kan sies å være Norges første kunsthistoriker og var en kulturell mastodont i sin samtid, med et kulturellt nettverk få kunne vise maken til. Han var bl.a. god venn med Henrik Ibsen og H.C. Andersen og åpnet svenske forfatteres øyne for de nye tider og impulser gjennom sitt virke som professor i Uppsala. Han skrev den svenske (Bonnier) og danske (Gyldendal) litteraturhistorie. Han får også æren av å ha reddet de gjenværende stavkirkene i Norge.

Fortsett å lese «Det sköna, glada Kopenhamn!»

Frederik V. Hegel formaner Bjørnstjerne Bjørnson om å holde seg til danske skriveregler

Bjørnstjerne Martinius Bjørnson (født 8. desember 1832 på Kvikne nord for Tynset, død 26. april 1910 i Paris)

I et brev fra februar 1870 gjør Frederik V. Hegel Bjørnstjerne Bjørnson oppmerksom på, at hans avvik fra det herlige danske vekker en anelse bekymringer i Klarebodene, både kommersielt og kulturelt sett, får man med seg.  Fortsett å lese «Frederik V. Hegel formaner Bjørnstjerne Bjørnson om å holde seg til danske skriveregler»

Søndagstur


Etter frokost og etter å ha lest nesten hele forordet i Romanticism an Antology, som jeg kjøpte samme dag som jeg avsluttet ti års studier på Universitetet i Bergen, som et adjø til akademia og en omfavnelse av romantikken, gikk jeg en søndagstur med familien på Vestre Kirkegård og Carlsbergbyen. Analogien er forresten samlet av Duncan Wu. Fortsett å lese «Søndagstur»